forsideom centeret arbejdspapirerarkiv kurser linksonlinetekster mailingliste

 

flag

STS

Om Center for STS-Studier

Center for Science-Technology-Society Studies blev stiftet i januar 2002. Baggrunden for centerets stiftelse er, at der blandt forskere og studerende ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet har udviklet sig en omfattende interesse for STS-feltets teorier og metoder. Dette har blandt andet givet sig udslag i forskningsprojekter, konferencer og undervisningsforløb samt i løbende erfaringsudveksling med STS-miljøer i ind- og udland. Med det store antal STS-relaterede aktiviteter fulgte et behov for et forum som kunne samle aktiviteterne og bidrage til en yderligere udvikling af STS-området.
Centrets formål kan beskrives i følgende punkter:

  • At være samlingssted for forskere med interesse i STS-studier
  • Gennem forskning at styrke STS-feltets udvikling teoretisk, metodisk og empirisk.
  • At tilrettelægge og koordinere undervisningsforløb med særligt fokus på STS-studier.
  • At udvikle STS-forskningen med henblik på deltagelse i og indvirkning på den offentlige debat, og herunder også at profilere STS-forskningens relevans for offentlige og private organisationer.

Centret er hjemmehørende ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Centret kan kontaktes ved at sende en mail til centerleder Peter Lauritsen.

 

 



       Center for STS-studier :: Institut for Informations- og Medievidenskab :: Aarhus Universitet
       Helsingforsgade 14 :: 8200 Århus N :: Denmark :: e-mail: sts@imv.au.dk